top of page
LSN-1025-(vedtægter)-.jpg

Hvem er vi

Græsningsforeningen Høje Møn blev grundlagt i 2005 med det formål at udføre naturpleje på Høje Møn. Vi startede med at anskaffe 18 Galloway-køer. I dag går der omkring 65 dyr i Jydelejet, Klinteskoven og på Høvblege og Mandemarke Bakker.

Hele 18 af Danmarks 35 orkideer findes her. Otte af dem er rødlistede og kræver derfor en særlig indsats for at kunne trives.  Et andet flagskib herude er Sortplettet Blåfugl, som i Danmark nu kun findes her.

Græsningen har i høj grad bidraget til, at den rige og mangfoldige natur er bevaret og at der endda i nogle tilfælde er sket en forøgelse af bestande af sjældne arter som f.eks. den sjældne orkidé Horndrager.

Sammen med Naturstyrelsens geder plejer vores kvæg arealer på tilsammen ca. 250 hektar. Staten ejer områderne, og vi har flerårige græsningsaftaler med Naturstyrelsen. Vi ejer kvæget, som tilses af vores hyrde.

bottom of page